”Dette er det bedste der kan ske for en italiensk kører, at skulle køre i den røde bil foran alle vores fans er noget af det største, og jeg har drømt om det lige siden jeg testede for dem på Fiorano banen tilbage i 1995.”
Siden dengang har Fisichella kørt 226 Grand Prix løb for blandt andet, Minardi, Jordan, Benetton, Sauber, Renault og til sidst Force India.
Fisichella var i Maranello torsdag, hvor han for første gang efter skiftet fra Force India, kunne sætte sig ned i sin Ferrari. Billederne af ham viser også tydelig, at det er en meget stolt kører der sidder i den røde bil.
Giancarlo Fisichella i F60
Force Indias holdejer, Vijay Mallya, sagde at han havde fuld forståelse for Fisichella´s drøm om at komme til Ferrari. ”Det er jo en drøm for en italiensk kører, og det ville jeg ikke stå i vejen for.”
”En konkurrencedygtig italiensk kører i en Ferrari på Monza, er en positiv historie for Formel 1, og vi kan håbe at det styrker sporten i disse vanskelige tider.” sagde Mallya.
Den sidste italiener der vandt på Monza, var Ludovico Scarfiotti, der vandt i sin Ferrari tilbage i 1966.