Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 17/8 2009 klokken 09:08
”Felipe kommer sig rigtigt godt, så det er slet ikke usandsynligt at han snart vender tilbage,” udtalte Domenicali på Ferraris officielle hjemmeside, efter at han havde været en tur i Brasilien for at besøge den skadede Ferrari pilot.
Massa skal en tur forbi FIA´s læger i Paris i starten af september, hvor han skal gennemgå en række tests, der skal synliggøre om han er klar til at kører løb igen.
Hvis han får et OK der, vil han være klar til at kører løb igen, til det Italienske Formel 1 Grand Prix.
”Det er dog meget vigtigt for os at understrege, at vi på ingen måde vil forcere hans come back. Felipe skal ikke køre, før han føler sig helt klar til at gøre det,” understregede Domenicali, der dog samtidig understregede, at han var meget glad for, at Massa kom sig så godt.
”Lige nu er det vigtigst, at vi tager det med ro og et skridt af gangen,” sluttede han.