Jenson Button har sat sin næsten splinternye Bugatti Veyron fra 2008 til salg. Bilen som er mere eksklusiv end en Ferrari Enzo og hurtigere end en McLaren F1 GTR, kan købes for små £ 899.995 hos Steve Hurn Specialist Cars.
Bilen har kørt 1500 miles, hvilket ikke er to gange fra London til Monaco og retur, så bilen er jo ikke kørt til endnu.
Jenson Buttons Bugatti Veyron Copyright autotrader.co.uk
Du kan se bilannoncen her.
Jenson Button kommer dog ikke til at mangle køretøj at køre i. Der skulle stadig stå en Ferrari Enzo, en Mercedes C63 AMG, en Mercedes CLK DTM AMG, en Audi RS6 Avant, en Smart og en BMW M5 samt et VW folkevognsrugbrød foruden en 600 cc Honda motorcykel fra 1970’erne i garagen.
Måske Jenson Button mangler lidt penge til det bryllup han har lovet sin japanske modelkæreste, hvis han vinder verdensmesterskabet.