Da det blev bekendt, at Michael Schumacher alligevel ikke kunne køre i Valencia på grund af sin nakkeskade, blev test- og reservekører Luca Badoer hurtigt udpeget som tyskerens afløser.
Et umiddelbart naturligt valg, men også et skuffende valg.
Det mener blandt andet Alessandro Zanardi, der gerne havde set, at Ferrari havde givet en ung kører chancen for en Formel 1-debut. Til den italienske sportsavis ’La Gazzetta dello Sport’ udtalte Zanardi, at Schumachers valg blev truffet med hjertet fremfor hjernen:
”Han er en fyr med et kæmpe talent, men han toppede for år tilbage.”
Eduardo Piscopo tester Ferrari F2008 under en speciel talentdag på Fiorano
”At tage en ung fyr fra GP2 ville have været det mest logiske valg.”
Ferrari-chefen Luca di Montezemolo svarer igen i avisen ’La Stampa’:
”Jeg foretrækker mesteren, selv hvis han er overmodnet fremfor en middel kører, selv om han er ung.”
Michael Schumacher tester en Ferrari F2007 Corse Clienti på Mugello
Niki Lauda, der altid har en mening om tingene, forstår godt Ferrari. Til tyske ’Bild’ udtaler han:
”Uanset hvem der blev sat i bilen, ville han være mindst et halvt sekund langsommere end Michael ville have været.”