• Forside

Vejrudsigten for Tysklands Formel 1 GP

Efter tre lange uger uden Formel 1, er det nu tid igen til at se på de smukke biler. Vi er nu nået til det Formel 1-løb, der bliver afviklet tættest på Danmark, nemlig Tysklands Grand Prix på Nürnburgring.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 7/7 2009 klokken 14:07

I år vil BMF1 være præsenteret på den tyske bane, hvilket betyder at vi mere end nogensinde, håber på godt vejr. Men det er der ikke mange meteorologer, som giver os håb om.

Fredag, hvor de første træninger bliver skudt i gang efter den lange pause, tyder på at blive våd. Dog er der tale om byger, så vi kan være heldige, at det ikke bliver så slemt og at træningerne bliver afviklet i tørvejr. Temperaturerne ligger i den lave ende, med op til 18 grader.

Lørdag, hvor vi skal have afviklet den sidste træning, inden det bliver alvor med kvalifikationen, ser det ud til at blive tørt. Dog skulle det blive overskyet og endnu koldere end dagen før, med temperaturer under 17 grader.

Søndag, dagen hvor det virkelig gælder, er der overvejende sandsynlighed for regn. Heldagsregn og hunde koldt. Temperaturen ryger ned på vinterlige 16 grader, så lad os håbe at Bridgestone har husket vinterdækkene.

Våd Toro Rosso

Med den vejrudsigt kan vi godt begynde at varme op til en stor dag for hjemmebanefavoritten, Sebastian Vettel, i Red Bull.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER