Det lignede en degradering, da Red Bull meldte ud, at man havde erstattet den ellers lovende Brendon Hartley med den spanske juniorkører Jaime Alguersuari.
Begge deltager i World Series by Renault-mesterskabet og begge er en del af Red Bulls juniorprogram. Men det er Jaime, der har klaret sig bedst.
Brendon Hartley udtalte dog til det New Zealandske nyhedsbureau NZPA, at grunden til at han stopper som reservekører skyldes en fuld kalender med både World Series by Renault og F3 Euro Series.
“Det er grunden til, at vi besluttede at stoppe.”
Brendon Hartley i Red Bull RB4
”Jeg har lært meget igennem mine F1-opgaver og det har været lærerigt for mig at opleve, hvordan det fungerer, men skulle jeg fortsætte, ville jeg ikke have nogen friweekender indtil november.”
“Jeg har nydt dette, men jeg har ikke rigtig haft nogle gode resultater dette år, så jeg er nødt til at fokusere på min racing.”
“Jaime får nu muligheden for at lære, men jeg er ikke sikker på, hvilke muligheder der er for ham til at komme i bilen,” slutter Hartley.