En talsmand fra FIA udtaler om brevet:
”FIA har modtaget et brev med diverse krav fra FOTA. Indholdet af dette er ikke rent negativt og vi er i øjeblikket i gang med at undersøge detaljerne.”
Ifølge en kilde hos FIA skulle Ferrari have modtaget et selvstændigt brev fra Max Mosley. Dog skulle Ferraris teamchef, Stefano Domenicali, have meldt ud, at Ferrari ikke er forpligtet til at deltage i 2010.
”Vi havde en aftale med FIA, men vi mener at de aftalte betingelser er blevet brudt, så aftalen ikke længere er gyldig.”
John Howett, Stefano Domenicali og Flavia Briatore
McLarens Martin Whitmarsh udtalte tirsdag til tysk presse:
”Uheldigvis er holdene, FIA og rettighedshaverne ikke altid enige, men det vil være forkert at rive alt det ned, som er bygget op over de sidste 60 år.”
”Dette er en sport med mange, store personligheder involveret. Måske, efter de mange år, så tror de forskellige parter, at de ikke længere har behov for hinanden. Men hvis vi lægger de personlige følelser væk, så er det muligt at skabe et kompromis.”