Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 3/6 2009 klokken 21:06
N. Technology hedder en af de nye ansøgere til 2010-mesterskabet. I en mail netop modtaget fra MSC Organization Ltd. bekræfter man, at man den 23. maj i år har sendt en ansøgning om deltagelse i 2010-mesterskabet afsted til FIA.
I mailen står der således:
”Angelo Codignoni og Mauro Sipsz, repræsentanter for MSC Organization Ltd. i partnerskab med deres finansielle rådgiver Jean-Pierre Morel, og støttet af dets tekniske og sportslige stab, ledet af Monica Bregoli, Andrea Adamo og Alessandro Alunni Bravi, bekræfter at den 23. maj 2009 har MSC Organization Ltd – licens no. 227308, tildelt af Royal Automobil Club Motorsports Association – afleveret en ansøgning til Fédération Internationale de l’Automobile om deltagelse i 2010 FIA Formula One World Championship.”
Navnet på teamet: N. Technology
Indtil videre er det kun en ansøgning, der er sendt afsted. En søgning på nettet indikerer, at holdet bliver italiensk baseret, da domænenavnet www.ntechnology.it er under opbygning, og logoet på siden er det samme, som BMF1 har modtaget.