• Forside

Farvel Fuji

De seneste par år har det været Fuji-banen, der lagde asfalt til det Japanske Grand Prix. Det er nu endegyldigt slut.

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 29/5 2009 klokken 08:05

I de seneste år har det været på den Toyota-ejede Fuji-bane, man afholdt det Japanske Grand Prix, men det kommer ikke til at ske mere. Toyota har valgt ikke at afholde Formel 1 på banen længere.

Det betyder ikke, at alle I danskere, der har en gratis flyvebillet til Japan behøver at græde, da den Honda-ejede Suzuka-bane står klar til at tage tjansen.

Banekort for Fuji Speedway

I år var det meningen, at løbet skulle køres på Suzuka, men det skulle være på delebasis mellem de to baner. Nu får Suzuka æren for sig selv.

Det betyder et farvel til Formel 1-kalenderens længste langside, men omvendt har løbene på Suzuka generelt nok været mere interessante, selvom den sidste kommentar står helt for skribentens regning.

Suzuka er ligeledes den eneste ottetalsbane, der er i kalenderen, og alene det skiller den lidt ud fra de andre.

Banekort for Suzuka

At Toyota trækker sin bane ud af Formel 1, giver fornyet luft til spekulationerne om at fabrikken er ved helt at forlade Formel 1 - dog ikke i 2010, som der ser ud til at komme en løsning på, men efter 2012.

RELATEREDE NYHEDER