Mark Webber kom for første gang i år i mål før Sebastian Vettel, da det første løb i Europa blev afviklet for små to uger siden, men det ændrer ikke ved, at Horner ser Vettel som den bedste af de to, som det er nu.
”Hvis det bliver åbenlyst, at en af vores kørere er bedre stillet i kampen om mesterskabet, vil vi naturligvis koncentrere os om ham,” kom det fra Horner.
Red Bull Racings høst
Men selvom Horner har meget store forventninger til den unge Vettel, så udtaler han også, at Mark Webber, nok er den mest undervurderede kører i feltet.
Vettel har vundet et løb ind til videre i denne sæson og har dermed æren af at være den eneste, der har brudt Jenson Button og Brawn GPs sejrsstime. Men Horner tror dog ikke på, at det vil ske igen i Monaco.
”Monaco ligner en bane, der passer bedre til Brawn GP end os,” kom det kort fra Red Bull chefen.