Det er et stykke tid siden vi sidst har skrevet om planerne for at få et Formel 1-Grand Prix i Roms gader, men truslen om at Ferrari vil trække sig fra Formel 1 har fået Roms borgmester op af stolen. Uden Ferrari ingen F1 i Rom.
Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 16/5 2009 klokken 16:05
Der er visse ting som hænger sammen, hvor fjernelsen af et element udelukker det færdige resultat. Pizza uden fyld, cheeseburger uden ost, et Formel 1-Grand Prix i Rom uden Ferrari.
Det sagde Roms borgmester Gianni Alemanno til den italienske avis ’Corriere dello Sport’
”Jeg ønsker ikke at overveje et Roms Grand Prix uden Ferrari.”
”Vi har etableret en arbejdsgruppe, der skal offentliggøre vores kandidatur.”
Banelayoutet for Roms Grand Prix
Banen, der, hvis Ferrari bliver i Formel 1, kommer til at ligge i Eur-distriktet i Rom bliver 4.680 m lang.
Banen er designet af Hermann Tilkes folk og gennemsnitsfarten skulle være 177 km/t (49 m/s).