Lewis Hamilton ved godt, at det ikke ser for godt ud med hensyn til at forsvare sit verdensmesterskab. Derfor støtter han nu sin landsmand, Jenson Button.
"Jenson har en god chance for at vinde verdensmesterskabet, og skulle en anden kører vinde det, ser jeg gerne det bliver ham," udtaler Lewis Hamilton.
Verdensmesteren fortsætter: "Vi vil blive ved med at kæmpe, og udvikle bilen, men kampen om mesterskabet er ikke længere på vores dagsorden."
Felipe Massa og Lewis Hamilton tror ikke på deres chancer længere
Ferraris Felipe Massa tror heller ikke længere på sin chance, idet han påpeger, at han skal score 3 points mere end Button i hvert af de resterende løb, og det mener han ikke kan ske.
For englændere generelt, er det en stor glæde at se, at der nu er to britiske kørere, der kan kæmpe om titlen. Det er ikke noget man har set i mange år.
John Surtees i Ferrari, Monaco 1963
I 60'erne var det noget andet, idet der var mange britiske piloter i feltet, og verdensmesterskabet derfor var på engelske hænder mellem forskellige kørernavne som Graham Hill, Jim Clark, John Surtees og Jackie Stewart.
Lewis Hamilton påpeger ligeledes, at han synes at Button fortjener at smage sejrens sødme, når den er bedst, nemlig i Monaco.