• Forside

Vettel frataget sin pokal

Red Bulls nye stjerne, unge Sebastian Vettel, har fået frataget vinderpokalen fra Shanghais Formel 1 Grand Prix af Red Bull. De har dog lovet at han får en efterligning hjem til samlingen.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 30/4 2009 klokken 10:04

At Sebastian Vettel har fået frataget pokalen af holdet, er der ikke det helt store ved, da det er helt almindelig praksis hos Red Bull, at alle vundne pokaler tilhører holdet.

Men som plaster på såret, sørger Red Bull dog for, at han få en kopi af hans anden sejrs pokal i formel 1.

”Jeg har endnu ikke fået min pokal, men der er gjort plads til den,” kom det fra Sebastian Vettel.

”Selvom det er en kopi jeg får, forventer jeg nu alligevel at den vil pynte godt i samlingen og så betaler Red Bull heldigvis for den!”

Vettel med champagne og pokal

Hvornår han kan forvente at modtage pokalen, meldes der intet om.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.