• Forside

Kinas Grand Prix – Kvalifikation: Vettel på pole

Vi tager nu hul på det tredje Grand Prix i en sæson, der i enhver henseende har overrasket alt og alle – måske lige bortset fra Ross Brawn, ejer af øjeblikkets hotteste team. Følg her vores LIVE-kvalifikation og se, om Jenson Button kan gentage sine to seneste succeser.

Bilmagasinet Logo . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 18/4 2009 klokken 07:04

Hvor længe kan Brawn GP fortsætte succesen? Hvor længe kan McLaren og Ferrari leve med rollen som sekundære teams? Kvalifikationen til Kinas Grand Prix giver ikke umiddelbart svarene på disse spørgsmål, men i det mindste en indikation.

I sæsonens to første kvalifikationer har der kun været ca. ét sekunds forskel imellem startgriddens 10 første biler, og Brawn GP, med en i særdeleshed suveræn Jenson Button, har vist en nærmest skræmmende styrke.

Et vue ud over Shanghai International circuit, Shanghai, Kina.

Følg kvalifikationen til Kinas Grand Prix, som vi bringer til dig LIVE fra Shanghai.



Q1
Nedtællingen er startet og første bil på banen er som vanligt Force India med Giancarlo Fisichella i cockpittet. Derefter følger Nico Rosberg (Williams), Adrian Sutil (Force India), Sebastien Bourdais (Toro Rosso). Efter 5 minutter er Rosberg hurtigst i 1:37.646.

Kimi Räikkönen (Ferrari) kommer ud i sin KERS-løse bil. Det er netop blevet oplyst, at det italienske team samt Renault har valgt ikke at køre med KERS i Kina. Foran sætter Sebastian Vettel hurtigste tid i 1:37.351. Den bliver kort efter tangeret af Jenson Button (Brawn GP) i der igen bliver distancedret af Mark Webber (Red Bull).

Med 10 minutter tilbage sætter Vettel bedste tid i 1:36.633 og Nakajima (Williams) ånder tyskeren i nakken med 1:36.673.

McLaren melder sig i kampen med Lewis Hamilton der sætter bedste tid med 1:36.381 tæt fulgt af Räikkönen med 1:36.498. Har de to "tidligere" topteams fået mere krudt i kammeret?

Rubens Barrichello (Brawn GP) sætter nu hurtigste tid i 1:36.374 og ganske overraskende finder vi Sebastien Buemi som nr. 6 i tiden 1:36.604.

Med 5 minutter tilbage er Jarno Trulli (Toyota), Nick Heidfeld, (BMW Sauber), Timo Glock (Toyota), Adrian Sutil (Force India) og hans teamkammerat, Fisichella. Har Toyota problemer?

Robert Kubica i BMW Sauber ude af Q1. Hvaed sker der for det tysk-schweiziske team?

Foran sætter Rosberg hurtigste tid med 1:35.941. Hamilton og Räikkönen holder tempoet foran med en 3 og 4. plads, men hvor længe holder det?

Med 1 minut tilbage kommer Massa nu op som hurtigste mand og det ødelægges nu af Button, Barrichello og Webber. Banen bliver tydeligvis hurtigere og hurtigere.

Tiden er gået og Nelson Piquet (Renault), Bourdais, Robert Kubica (BMW Sauber), Sutil og Fisichella er ude.

Forrest finder vi Button, Barrichello, Webber, Hamilton, Rosberg Räikkönen, Massa, Buemi, Trulli, Glock, Alonso, Heidfeld, Vettel, Kovalainen og Nakajima.

Q2
Nedtællingen til de næste 15 minutter er begyndt med Rosberg og Nakijima først på banen kort efter fulgt af en meget langsomt kørende Räikkönen. Meget langsomt endda. Har Ferrari igen problemer?

Ferrari har tilsynalende ikke problemer, da Raïkkönen kører 4. bedste tid i 1:35.856. Forrest finder vi Webber i Red Bull med tiden 1:35.632. Ultra kort tidsforskel imellem de 6 forreste biler. Kun 3 biler mangler at komme på banen.

Med 5 minutter tilbage er Hamilton nr. 2 efter Webber. Derefter Barrichello og Rosberg. Tilsyneladende er Brawn-bilerne ikke helt så suveræne som vi har set tidligere. Kovalainen roder nede på en 9. plads. Der er kun 1/2 sekund imellen de 10 forreste biler. Med disse små tidsforskelle bliver det marginaler, der kommer til at bestemme startpositionene til morgendagens Grnad Prix.

Med 2 minutter tilbage finder vi, lidt usædvanligt, Button nede som nr. 8. Foran er stillingen uændret. Derimod finder vi Trulli, Glock, Nakajima, Buemi og Vettl i farezonen.

Mark Webber har med sin næst hurtigste tid kørt en flot Q2.

Button må have hørt hvad vi skrev, for sekunder efter sætter han hurtigste tid med 1:35.555 og skubber Webber og Hamilton en plads ned.

Nu er tiden gået og Webber skubber sig op som nr. 1, men det finder Vettel sig ikke i, da han sætter hurtigste tid med 1:35.130.

Status forrest er: Vettel, Webber, Barrichello, Button, Trulli, Hamilton, Alonso, Rosberg, Räikkönen og Buemi. En flot kvalifikation hidtil for de to forreste Red Bull-biler.

Følgende kørere er ude: Heidfeld, Kovalainen, Massa, Glock og Nakajima. Hvad sker der for McLaren, Ferrari og BMW? Og hvad med Toyota? Glock skal i øvrigt starte næstbagest, da han har været tvunget til at skifte gearkasse i nattens løb.

Q3
De sidste 10 minutter er startet og Alonso, Trulli og Rosberg er første kørere på banen. Alonso (Renault) sætter hidtil hurtigste 2 og 3. sektor og er nu hurtigste mand med 1:37.586. Men det holder sikkert ikke længe.

Ganske rigigt. Webber er flyvende og australieren tangerer spanierens tid hvilket Barrichello kort efter ødelægger med tiden 1:37.146. Der er stadig tid til forbedring.

Hamilton kommer ud og med 3 minutter tilbage mangler vi stadig Vettel. Rimelig kølig tysker.

Sebastian Vettel Fik sin anden pole position i sin F1-karriere.

Med 1 minut tilbage holder Barrichello fronten og Vettel er nu ude på sin flyvende omgang. Hamilton kan slet ikke være med.

Webber sætter nu hurtigste tid med 1:36.466, men det ødelægges sekunder efter af Vettel der køligt sætter hurtigste tid med 1:36.184 og helt vanvittigt melder Alonso sig i topstriden med en 2. plads i tiden 1:36.381.

Stor triumf for Red Bull og Vettel, der jublende råber i mikrofonen: "I'm on pole... thank you guys."

Startpositionerne blandt de 10 første biler: Vettel, Alonso, Webber, Barrichello, Button, Trulli, Rosberg, Räikkönen, Hamilton og Buemi.

Stor glæde i Red Bulls garage. Eftertænksomme smil hos Barrichello og Brawn GP, hvor træerne trods alt ikke vokser ind i himmelen. Skævt smil hos eks-verdensmestere Fernando Alonso, der hev det sidste op af hjelmen i kvalifikationens slutsekunder - og det endda uden den omdiskuterede diffuser og bilens KERS.

McLaren og Ferrari har tilsyneladende ikke fundet en løsning på deres problemer. Raïkkönen er 2 sekunder langsommere end de forreste og Hamilton er næsten 2 1/2 sekund langsommere. Det er bestemt ikke tilfredsstillende for de to højt profilerede teams, men til gengæld godt for spændingen og uforudsigeligheden i denne sæson.

Følg Kinas Grand Prix her på BMF1, som vi starter dækningen af i morgen tidlig fra kl. 9:00.

Se det samlede kvalifikationsresultat her.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER