For to uger siden testede Bruno Senna en Oreca LMP1-prototype. Nu kan nevøen til den tidligere verdensmester Ayrton Senna også skrive en DTM-test på c.v.’et.
Mercedes har givet den unge brasilianer en test på Hockenheim.
DTM-testen fortsætter i dag, og den skal være med til at bestemme om Bruno Senna skal deltage i årets DTM-mesterskab.
Bruno Senna sagde efter den første testdag.
”Testen vil fortsætte endnu en dag, hvor efter vi vil benytte lejligheden til at diskutere fremtiden med Mercedes Benz Motorsport vicepræsident Norbert Haug."
Bruno Senna tester Mercedes DTM-racer
"Det har været sjovt og jeg har nydt det indtil videre, og er rimelig hurtigt kommet op i fart med bilen.”
”Jeg undervurderer ikke niveauet i DTM. Det er en god serie, med en højprofil og noget rigtig god tæt kørsel. ”
”Der er stadig en del at diskutere, men den tætte kørsel og fokusering på direkte fart vil passe mig godt. Det kan være en helt ny oplevelse for mig, der kan bidrage til min karriere, da mit mål i fremtiden er Formel 1.”
Bruno Senna foran Mercedes DTM-racer
Norbert Haug sagde efter den første testdag.
”I dag fik Bruno Senna sin første DTM oplevelse, og han nød det. Han vil teste igen i morgen, og så vil vi sætte os ned og beslutte, hvad der så skal ske.”