Ferrari kæmpede i 2008 til allersidste omgang, med at udvikle på bilen, hvor andre teams, som var ude af billedet til rigtigt at nå noget i sidste sæson ”tyvstartede” med at udvikle på bilen til 09-sæsonen.
Det er Ferraris teamchef Stefano Domenicali, der nu erkender at andre teams er foran de traditionelle bedste teams som Ferrari selv og McLaren-teamet.
Det er sidste uges test i Barcelona, som skræmmer den italienske boss. Her så man det ”nye” team Brawn GP oven på Honda-teamets rester kunne distancerer hele feltet, hvilket vist chokerede de fleste andre teams og overraskede en masse F1-fans også.
Kimi Räikkönen i F60. Nervøsiteten er nu tydelig hos Ferrari
”Deres performance var helt utrolig overraskende, og dem må vi af samme grund holde godt øje med”, fortæller Domenicali om Honda.
Domenicali mener således også, at sæsonen som starter om 14 dage er langt mere uforudsigelig end de foregående år. Han mener, det er direkte svært at mene noget om konkurrencen mellem de forskellige F1-teams på tærsklen til sæsonstarten.
Domenicali mener dog, at Ferrari er med blandt de bedste: ”Vi tror, vi er blandt de bedste i feltet, men der er stadig en masse ukendte faktorer der præger billedet. Vi må vente på at komme til Melbourne, før vi får svarene på de mange spørgsmål”, slutter Domenicali, som snart kan se frem til flere svar. Den nye sæson er nu ikke langt væk!