Jenson Button kommer nok ikke til at gå sulten i seng, men alligevel må det gøre lidt ondt på en kører at sige farvel til 40 mio. kroner.
Men det er efter sigende den lønnedgang, som Jenson Button har accepteret for at kunne blive i Formel 1.
Lønnedgangen er medvirkende til, at Honda, eller Brackley F1 som det snart kommer til at hedde, kan fortsætte i Formel 1.
Jenson Button har valgt at halvere sin løn for 2009 for at blive i Formel 1
Over hele linien vil man opleve en lønnedgang hos Brackley F1 i 2009. Noget som ikke huer alle medarbejderne på holdet.
Hvis Honda havde lukket holdet ned, ville alle afskedigede medarbejdere få en lukrativ aftrædelsesordning.
Det er ikke alle medarbejdere, der ønsker at Ross Brawn får held med at overtage det lukkede Honda
Med Brawn bag roret vil afskedigede medarbejdere stadig blive kompenseret, men slet ikke i samme størrelsesorden.
Ifølge den engelske avis ’The Daily Telegraph’, bliver arbejdsstyrken reduceret fra 700 medarbejdere til cirka 400.