• Forside

Vi havde ret!

For en uge siden kunne vi bringe billeder af Williams FW31’s endelige bemaling. Billeder, der var lækket af sponsoren Allianz viste den nye bemaling, og i går fremviste Williams F1-holdet den endelige bemaling i hovedkvarteret i England.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 28/2 2009 klokken 10:02

I går fremviste Williams F1-holdet den endelige bemaling i hovedkvarteret i England.

Der var dog en ting, som ikke passede i forhold til de billeder vi her på BMF1 tidligere har afsløret. Ifølge Williams-teamet var billederne fra Allianz sidste års FW30 modificeret med den nye aerodynamik.

Hvad der tæller for dette kan ses tydeligt på billederne fra Williams hovedkvarteret.

Nico Rosberg i FW31 eller en modificeret FW30

To lodrette finner, en på hver side af cockpittet, designet til at indramme luften op mod den højere og smallere bagvinge. ’Skate fins’ kalder holdet dem.

Williams FW31 i den endelige bemaling. Bemærk de specielle finner ved siden af cockpittet.

Williams-holdet tror selv, at de sidder med en bil, der kan drille de store hold ved mere end sjældne lejligheder. Holdet regner med, at diffuseren fra FW31 vil blive kopieret af andre hold, og hvis finnerne har den ønskede virkning, kommer vi nok også til at se ’skate fins’ på andre biler.



Om et par dage tester Williams’ på Jerez, og der får vi den første indikation på, hvad de nye finner kan gøre.