Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 24/2 2009 klokken 19:02
Et smuthul i det nye motorreglement er blevet lukket. I år har kørerne 8 motorer til rådighed, som de kan bruge efter for godt befindende. Det betød, at man i teorien kunne skifte til en frisk motor op til løbet, men det hul er nu lukket.
Overfor Autosport udtalte FIA’s tekniske chef Charlie Whiting.
”Jeg mener, at der allerede nu står nok i Parc Ferme-reglementet til at vide, at man ikke kan skifte en motor efter kvalifikationens start, selv om der som sådan ikke er nogen straf i dette.”
Skal et hold skifte motoren efter kvalifikationen skal der nu være en legitim grund til dette.