• Forside

Petrobras stadig interesseret i Formel 1

Rygterne løber stærkt omkring olieselskabet Petrobras. På det ene tidspunkt er Petrobras hovedsponsor på det nye Honda, det næste er de helt ude af Formel 1. Men ingen af delene er dog sande. Petrobras er stadig interessede i at deltage i Formel 1.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 18/2 2009 klokken 22:02

Det brasilianske olieselskab Petrobras har været et af de firmaer, der har været mest snak omkring deres involvering i Formel 1.

Det hedder sig, at Petrobras trak sig fra Williams for at skrive kontrakt med Honda. Derfor har det været nærliggende at kæde Petrobras sammen med det nye ’Honda’.

Umiddelbart er vi blevet så kloge, at vi nu ved, at Petrobras ikke har skrevet kontrakt med det nye ’Honda’, ej heller som personlig sponsor for Bruno Senna. Men hvad så?

Nico Rosberg

En talsmand fra Petrobras forsøger at klargøre situationen.

”Interessen om at blive teampartner eksisterer stadig, så længe det er muligt at udvikle og levere højkvalitets- og højteknologiske Petrobras brændstof og smøremidler.”

Og for lige at lige slå det helt fast.

”Petrobras har ikke indgået en aftale med Honda, eller med et fremtidigt team, som endnu ikke eksisterer.”

RELATEREDE NYHEDER