Sebastien Bourdais bliver den eneste aktive løbskører fra Formel 1, som stiller til start i marts måneds Sebring 12-timersløb og juni måneds 24-timersløb. Den franske kører kommer hos Peugeot i selskab med syv andre tidligere F1-kørere eller nuværende testkørere.
Sebastien deltog på Le Mans i 2007 for Peugeot, hvor han sluttede på en flot andenplads i løbet, men det er ikke nok for franskmanden. Fire titler i ChampCar og en F3000-titel fra 2002 skal have tilføjet titlen Le Mans-sejrstitlen på cv’et.
Under præsentationen, hvor Peugeot fremviste nyeste variant af Peugoet 908, blev Bourdais præsenteret for sine kommende og flere tidligere mærkekammerater. Christian Klien og Alexander Wurz er de eneste kørere, der stadig er i nær kontakt med Formel 1.
Peugeots nye 908 og kørermandskab
De andre kørernavne tæller Nicolas Minassian, som er den eneste, der ikke har kørt Formel 1, Marc Gene, Pedro Lamy, Franck Montagny, Stephane Sarrazin og David Brabham.
På Sebring kommer Toro Rosso-køreren op mod Audis nye R15 og Acuras nye LMP1-racer.