“Modstandere? Hvor er de???”, udtalte Flavio Briatore til en journalist i forbindelse med weekendens Formel 1 Grand Prix.
Hele hysteriet omkring at kampen om førstepladsen, der skulle finde sted mellem Renault, Ferrari, McLaren og Honda, synes at være gået fløjten, nu da Renault har sat sig voldsomt på de to første løb.
Og Flavio Briatore kender hemmeligheden bag succesen: ”Vi har de bedste kørere, den bedste bil, den bedste motor og de bedste teknikere og mekanikere. Jeg ville ikke kæmpe mod os.”
Flavio Briatore.
Men selv de bedste laver fejl. Fernando Alonso kunne have vundet løbet, havde det ikke været for en fejl med benzinmængden. Men han er ikke til at slå ud og udtaler at han fremover vil vinde hvert eneste løb, hvilket nok skal tilfredsstille Briatore, der nu måske skal til at fokusere lidt anderledes.
Teamchefens verdensmester forlader nemlig Renault til 2007 for at skifte til McLaren, hvilket efterlader Fisichella tronen.
”Sidste år var han den nye på holdet, det tager tid. Præcis som vi ser nu med Honda og Barichello," slutter Briatore.