Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 29/1 2009 klokken 13:01
Den britiske regering, med Lord Mandelson som Forretnings sekretær i spidsen, har vedtaget en milliard redningspakke for den britiske bilindustri.
En del af disse penge, kan meget sandsynligt være med til at redde Honda F1 Racing holdet.
En talsmand for regeringen udtalte til den britiske avis, The Guardian, at der ikke er nogen grund til, at Honda Racing ikke skulle kunne få del i pengene.
Som udgangspunkt, skal de virksomheder fra bilindustrien der søger, kvalificere sig ved at have en omsætning på mindst 200 millioner kroner, være indstillet på at gøre deres biler mere miljø venlige, samt skabe flere arbejdspladser.
Alt dette kan Honda Racing sætte flueben ved, selvom miljøvenligheden måske ikke ligefrem er den største.
Så vi kan meget vel se et Honda hold på bistandshjælp, stille til start i dette års kamp om Formel 1 verdensmesterskabet.