Der er et stort behov for, at Formel 1 vender tilbage til Nordamerika hutigst muligt. Det siger Flavio Briatore, som gerne ser et løb i en spændende by som for eksempel Las Vegas. I Indianapolis blev Formel 1 glemt imellem IndyCar og NASCAR-nyhederne.
”Det er noget vi ønsker kommer til at ske, men det rigtige sted. Vi havde erfaringen med Indianapolis, og det gik ikke så godt. Jeg ved, at Bernie (Ecclestone) arbejdede hårdt på dette, men det var ikke nemt.”
2009 bliver det første år uden Formel 1 i Canada eller USA
”At forhandle om et løb, specielt i America...Amerikanerne mener det vigtigste er showet.”
“Vores show er ikke fantastisk i øjeblikket. Jeg håber det bliver bedre. Bernie ved, at vi ønsker at få et løb i Nordamerika, og jeg er sikker på, at han fokuserer på dette. Det er vigtigt det kommer på det rigtige tidspunkt, og i den rigtige by.”
“Las Vegas. Indianapolis, det var kun racerfolk der. Der var ingen eksponering overhovedet. Ingen aviser skrev om F1 i Amerika. Vi er nødt til at have tv, og vi er nødt til at have den rigtige by.”