• Forside

Williams i topform

Williams viser gode takter med deres nye 2009-racer, hvor Rosberg viste, at de fulgte godt med Toro Rossos 2008-racer, i hænderne på Buemi, på den portugisiske bane Portimao.

Nico Rosberg udenfor Ristorante El Cordobes i Monza. ( . Copyright Peter Hartig

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 22/1 2009 klokken 12:01

Endelig lykkedes det at få en test uden regn, så de hold der testede på Portimao-banen, kunne få lejlighed til at teste med slicks, hvilket er en af de store ændringer i reglementet.

Sebastien Buemi i Toro Rosso var endnu engang hurtigste mand på banen, men kun marginalt hurtigere end Nico Rosberg i Williams FW31-raceren.

Rosberg udtalte efterfølgende, at han er meget tilfreds med den nye racer, som han er sikker på, vil give ham muligheden for at være med helt fremme, når Formel 1 sæsonen skydes i gang sidst i marts måned med det Australske Grand Prix.

Rosberg kørte over 100 omgange i FW31 raceren, hvilket var væsentligt mere end nogle af de andre der var ude for at teste på den portugisiske bane.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER