Det var grumme billeder vi oplevede på tv-skærmene tilbage i 1999, da Michael Schumacher begravede sin Ferrari F399 med høj fart i dækbarrieren ved Stove på Silverstone. Det så voldsomt ud, og ifølge den senere femdobbelte Ferrari-verdensmester, så var det også voldsomt.
Det fortalte den syvdobbelte verdensmester til den tyske tv-station ZDF under et netop afgivet interview.
”Jeg kunne mærke, hvordan mit hjerte pludselig begyndte at slå langsommere for helt at stoppe. Lyset blev slukket,” fortalte Schumacher.
Michael Schumacher fortalte til den tyske tv-station ZDF, hvordan han oplevede hans nærdødsoplevelse på Silverstone i 1999
”Så tænkte jeg 'Ah', det er sådan det føles at komme tilbage igen.’. Jeg ved kun, at mit hjerte holdt op med at slå, eller sådan følte jeg det i hvert fald.”
Det var heldigt. Michael Schumacher har givet os mange oplevelser på racerbanerne, og mange af disse er kommet efter uheldet på Silverstone 1999.