Efter flere uheldige episoder sidste år, ikke mindst for Felipe Massa i Singapore, besluttede Ferrari teamet ellers at forlade det unikke automatiske lyssignal.
Nu udtaler Luca Baldisseri til avisen La Stampa, at de har analyseret fejlene fra 2008 og forbedret systemet, således at et elektronisk program vil forhindre bilen i at forlade pitten med en brændstofslange monteret.
Felipe Massa, Singapore 2008.
Det automatiske system, der fungerer ved hjælp af sensorer og små lamper, skal afløse den mere traditionelle lollipop-mand.