Hos det Ferrari-motoriserede Toro Rosso team var der ingen tvivl om, at den unge tysker var årets talent. Derfor blev han også forfremmet til at skulle køre for moderholdet Red Bull. Han siger dog samtidig at det at køre for Ferrari står som en drøm for ham.
”Det har altid været mit mål at køre for Ferrari, men kontinuitet er også vigtigt, og derfor er jeg nu hos Red Bull,” kommer det fra Vettel, som fortsætter: ”Hvis man vil være verdensmester, kræver det at man sidder i en af de bedste biler, og Ferrari ved hvordan man bygger dem, og ligger derfor altid med i toppen.”
Sebastian Vettel
Man kunne måske forestille sig et line-up hos Ferrari der hedder Alonso/Vettel fra 2011. Så er der i hvert fald ikke længere tvivl om talentmassen blandt deres kørere.