Fernando Alonso kunna have været Felipe Massas holdkammerat i år, og dermed presset Kimi Räikkönen ud af Ferrari. Det sker dog ikke fordi Alonso ikke ville lade Renault i stikken. Det skriver flere spanske aviser.
Den spanske avis ’Diario AS’ skrev for et par dage siden, at det kun var fordi Fernando Alonso ikke ville forlade Renault med håret i postkassen tre måneder før sæsonstarten, at han ikke sidder bag rattet på en stejlende hingst i år.
Årets sidste podie i 2008. At dømme efter spanske aviser, så kunne Fernando have overtaget Kimis kørerdragt i år.
Det nævnes ikke, om Kimi Räikkönen ville blive fyret efter den katastrofale (efter Kimis standard) 2008-sæson eller om han ville blive parkeret på sidelinien som den bedstlønnede ikke-aktive Formel 1-kører i 2009.
’Diario AS’ skriver: ”I korte træk kom det italienske holds pludselige interesse for sent for Fernando.”