Den 15. januar udsender det britiske postvæsen en serie frimærker, der hylder Lewis Hamiltons første verdensmesterskab.
Frimærker er dog ikke den eneste hyldest Lewis Hamilton får. Lewis får også sin helt egen voksdukke.
Det verdensbesrømte Madame Tussauds voksmuseum i London er ved at lave en voksfigur af den regerende verdensmester Lewis Hamilton. Lewis Hamilton har netop fået taget mål til figuren, der kommer til at stå i Madame Tussauds sportsafdeling.
Ayrton Senna som voksfigur på Madame Tussaud i Berlin. Snart får London en udgave af Lewis Hamilton.
Over 300 forskellige målinger og mindst lige så mange fotos er blevet taget af Lewis Hamilton, så voksfiguren bliver så livagtig som mulig. Har man været i en af Madame Tussauds museer, så kender man kvaliteten af figurerne.
Lewis Hamiltons voksdukke skulle koste i omegnen af 2 millioner kroner at producere.