Når Tom Kristensen i morgen bliver sendt på banen til årets udgave af Race of Champions-arrangementet og det tilhørende Race of Nations, står der hårde konkurrenter og venter på ham.
Det bliver både til en vind-eller-forsvind duel mod Michael Schumacher i det individuelle mesterskab i indledende runde, og en kamp mod den mangedobbelte rallyverdensmester Sebastien Loeb og hans holdkammerat, Yvan Muller, der er nykåret WTCC-mester.
Michael Schumacher viser Tom Kristensen hvordan man kommer hurtigst banen rundt
Heldigvis har Tom Kristensen den dobbelte RoC-mester, holdkammerat fra Audis Mathias Ekström, ved sin side i Team Scandinavia, men udfordrerne er heller ikke de største amatører indenfor motorsporten.
Jenson Button og David Coulthard repræsenterer det ene engelske hold, og Michael Schumacher teamer ligesom sidste år op med Sebastian Vettel til Race of Nations.
Jenson Button kører af banen i en KTM X-Bow under træningen til Race of Champions
Race of Champions: indledende runde |
Gareth MacHale |
David Coulthard
|
|
Adam Carroll |
Mattias Ekstrom
|
|
Tom Kristensen |
Michael Schumacher
|
|
Jason Plato |
Andy Priaulx
|
|
Tanner Foust |
Jenson Button
|
|
Troy Bayliss |
Sebastian Vettel
|
|
Jaime Alguersuari |
Carl Edwards
|
|
Yvan Muller |
Sebastien Loeb
|
|
I Race of Nations kommer Tom Kristensen og Mathias Ekström op mod Sebastien Loeb og Yvan Muller i den indledende runde. Michael Schumacher og Sebastian Vettel er forsvarende Race of Nations-mestre, og de kommer op imod det irske hold i første runde.
Således ser lodtrækningen til den indledende vind-eller-forsvind-kamp i Race of Nations ud:
Race of Nations indledende runde. |
Heat 1 – France |
Scandinavia
|
|
Heat 2 – USA |
Autosport Team Great Britain
|
|
Heat 3 – F1 Racing Team Great Britain |
All Stars
|
|
Heat 4 – Germany |
Ireland
|
|
David Coulthard i en RoC buggy på den våde bane.
Ud over de to "Race of...konkurrencer" vil der blandt andet være en Man vs Machine-duel, som er meget imødeset.
Lewis Hamilton i en 670 HK McLaren-Mercedes SLR mod landsmanden Chris Hoy, som på sin specialbyggede cykel vil forsøge at komme banen igennem hurtigere end den nykårede Formel 1-verdensmester.
Naturligvis kommer Lewis Hamilton også og kører lidt opvisning i sin mesterskabsvindende McLaren MP4-23.
Chris Hoy vil forsøge at køre banen rundt på cykel hurtigere end Lewis Hamilton i en McLaren Mercedes SLR
Træningerne på banen er indtil videre foregået i regnvejr, og bilerne der skal dystes, i inkluderer en engelsk udgave af den kendte R.o.C. buggy, der nu nærmest ligner en and med et kæmpe næb, en KTM X-bow, RX-150, Ford Focus WRC og Abart 500 Asetto Corse.
Eurosport1 sender direkte fra begge konkurrrencer. Det er første gang, at Race of Nations bliver transmitteret direkte. Tidspunkterne kan ses på Eurosports hjemmeside, og selv om der gættes på, at Peter Maaløe vil kommentere konkurrencerne, kan det ikke bekræftes endnu.
Den nyanlagte bane anlagt på Wembley Stadions berømte græstæppe
Vil du have underholdende og hyggelig motorsport serveret med store smil, så er dette mestermøde lige sagen. Alle kørere er specielt inviterede, og der plejer altid at være en overraskelse eller to i vente.