Magasinet ’Business Review Weekly’ har netop offentliggjort listen over Australiens rigeste sportsfolk i 2008, og her er den sengeliggende Red Bull-pilot, Mark Webber, rangeret på 4. pladsen.
32-årige Webber står opført til en indtjening på 8,5 million US$ i 2008 og blev ”slået” med et mulehår af Chad Reed, en super-cross kører, der har indtjent 8,7 millioner US$.
Mark Webber i godt selskab med Kylie og Danny Minogue lige inden løbet i Melbourne 2007.
Næsthøjest placerede er fodboldspilleren Kerry Kewell, US$ 10,5 og øverst ligger golfspilleren Greg Norman med US$ 20,9 millioner.
Listen, der består af 50 sportsfolk, er fremkommet på baggrund af offentligt tilgængelige data og ”uformelle” samtaler med agenter, managers og teams.