• Forside

Honda: Vi vil levere varen

Bilmagasinet Logo . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Peter Fyllgraf (pfy@bmf1.dk) d. 3/1 2006 klokken 14:01

I den kommende sæson vil Jenson Button være holdkammerat med Rubens Barrichello, der har forladt Ferrari og vil påbegynde sin tjans hos Honda i næste uge.


Hondas tekniske direktør Geoffrey Willis ser frem til at få både Barrichello og den nye V8 motor testet.


"Barrichello vil tilføre holdet et højt kørerteknisk niveau og en god fornemmelse for konkurrence," udtaler han.


Barrichello kommer fra et meget succesfuldt og stabilt hold, så han ved hvordan man vinder. Den erfarne brasilianer tilfører endvidere Hondas Formel 1 hold, en masse stabilitet samt erfaringen fra et vinderhold.


"Med Rubens og Jenson har vi vores bedste kørersammensætning nogensinde," udtaler Willis.


Men det hele drejer sig jo ikke om kørerne. Honda tror, at med deres stærke motor og chassis, vil de være i stand til at levere en god sæson.


"...så 2006 må blive en af de bedste sæsoner nogensinde," slutter Willis.