I det brasilianske TV-show, Fantastico, sagde Barrichello: ”I det østrigske Grand Prix i 2002 blev jeg spurgt over radioen om jeg var klar over at Michael var bagved mig, og fik at vide at det var vigtigt for mesterskabet. Intensiteten i samtalen blev kraftigere og kraftigere for hver omgang, og da der kun var få omgange tilbage fortalte de, at de ville kigge min kontrakt efter i sømmene hvis jeg ikke slap speederen.”
Michael Schumacher og Rubens Barrichello under San Marino 2002. Det var dog i Østrig at forholdet begyndte at slå revner
”For mig var det klart og tydeligt at jeg ville blive fyret hvis ikke jeg overlod pladsen til Michael. Da jeg spurgte Michael Schumacher om han vidste hvad der foregik, sagde han at han intet vidste."
"Jeg har dog dokumenter derhjemme der beviser det modsatte.” slutter brasilianeren der stadig mangler et Formel-1 sæde til næste år.