• Forside

Alonso afviser konspirationsteorier

Fernando Alonso har afvist alle teorier om at Timo Glock fra Toyota med vilje skulle have spillet med i at give Lewis Hamilton verdensmesterskabet.

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 18/11 2008 klokken 08:11

Fernando Alonso har afvist alle teorier om at Timo Glock fra Toyota med vilje skulle have spillet med i at give Lewis Hamilton verdensmesterskabet.


I ophidselsen efter de utrolige sidste meter af det Brasilianske Formel-1 Grand Prix, startede rygterne om at Toyotas Timo Glock skulle have afgivet den vigtige 5. plads til Lewis Hamilton med vilje, simpelthen for at forhindre Felipe Massa i at blive verdensmester.

Fernando Alonso og Lewis Hamilton, McLaren-Mercedes MP4-22, da forholdet stadig var godt. Malaysia 2007

Til den italienske avis Dario Sport udtaler Alonso: ”Det er helt sikkert at Glock ikke bare lod ham passere, eller på anden måde foretog sig noget mærkeligt. Tværtimod undres jeg over hvordan han overhovedet nåede målstregen på tørvejrsdækkene. På den sidste omgang regnede det rigtigt meget, og vi kørte alle på ca. 1m 20s tider på regnvejrsdæk. Glock kørte 1m 44s på tørvejrsdæk, ligesom hans teamkammerat Jarno Trulli gjorde”.

Timo Glock, her på de dæk han ikke havde i Brasilien

Jeg tror ikke at det var fra den kant særlig mange havde forventet at se et forsvar af Lewis Hamiltons verdensmesterskab, men om ikke andet tyder det på god sportsmanship. Det er rart at se at noget af Alonsos bitterhed er ved at fortage sig.

RELATEREDE NYHEDER