I dag forlyder det så at alle forhandlingsforsøg for at redde løbet i Canada er slået fejl, og der vil ikke blive forsøgt mere.
Dette er situationen som den beskrives på et pressemøde afholdt søndag i Montreal af byens borgmester, Gérald Tremblay og minister for økonomisk udvikling, Raymond Bachand.
Starten Montreal 2003
Flere økonomiske modeller blev vendt og drejet, men Bernie Ecclestone var aldrig i tvivl om sit krav på en garanti på $141 millioner over de næste 5 år. Raymond Bachand mener på den anden side, at med den verdensøkonomi, der er i øjeblikket, ville ingen kunne garantere det.
”Vi er overbeviste om at vi har gjort alt hvad der var i vores magt,” siger borgmester Tremblay. ”Men vi var simpelt hen for langt fra hinanden, og derfor vil der ikke blive et Canadisk Formel 1 Grand Prix i overskuelig fremtid."
"Det lader til at det har været vigtigere for Ecclestone at koncentrere sig om de nye højt betalende baner, og det går så ud over de mere traditionsrige baner,” slutter borgmesteren.
Top 3 kører i pit på Gilles Villeneuve banen. Kørerne kom ud i modsat rækkefølge.
Med tabet af både det Canadiske og det Franske GP, er kalenderen nu nede på 17 løb. Til gengæld har Bernie Ecclestone meget travlt med at finde en redningsplan for det tabsgivende Kinesiske Grand Prix, hvor kontrakten udløber efter 2010, og hvor der har været rygter om at sågar 2009-løbet er i risikogruppen.
Hvis ingen andre vil have F1, foreslår jeg at vi udvider Ring Djursland og afholder det dér.