23-årige Kazuki Nakajima, startede som officiel testpilot hos Williams op til 2007-sæsonen, hvor GP-kørerne var Nico Rosberg og Alexander Wurz.
Japaneren håbede, som så mange håbefulde kørere, at få et fast F1-sæde ved at teste sig til det og det lykkedes for en del. Han kørte samtidig i 2007 i GP2-serien. Han fik ingen sejre i GP2, men opnåede 5 podiepladser og var den bedste rookie i hele GP2 med en samlet 5. plads.
Han nåede at teste omkring 7000 kilometer for Williams i en F1-racer i 2007, som resulterede i at japaneren hurtigt faldt godt til i teamet, hvorfor han også blev bedt om at afløse Alexander Wurz i 2007-sæsonens sidste løb på Interlagos-banen i Brasilien.
Han kørte ret godt i sit debutløb, hvor han kørte 5. hurtigste omgang af alle, også hurtigere på én hurtog omgang end hans teamkammerat Nico Rosberg.
Nakajima sluttede løbet på en 10. plads hvor Nico Rosberg kørte bedre og tog en flot 4. plads hjem til Williams.
Det man nok husker bedst fra Nakajimas første F1-løb var hans forfejlede pitstop. Han formåede ikke at bremse i tide, hvilket gik ud over et par folk fra pitcreweet, som fik et hjul og en Williams-racer over sig og derfor måtte humpe væk.
Kazuki Nakajima på Spa
I 2008 startede Nakajima ret godt med en 6. plads i det første løb i Australien, som dog også blev hans bedste placering i hele sæsonen. I alt scorede han 9 point i sæsonen, da han scorede yderligere to 7. pladser og to 8. pladser – altså 5 pointgivende løb, hvilket for Williams er en godkendt præstation.
Williams-teamet er ganske godt tilfreds med Nakajima. Teamets chefingeniør Rod Nelson fortæller om japanerens fremskridt gennem sæsonen: ”Når man sammenligner Nakajima fra starten af sæsonen i forhold til den sidste del af sæsonen, da er det tydeligt, at han mærkbart er vokset med opgaven."
Williams er glad for at beholde samme kørerbesætning med Rosberg & Nakajima til 2009, da Nelson mener, det er det bedste udgangspunkt for forbedring til en ny sæson, hvor målet jo altid er at gøre det bedre end i den forrige. Williams-teamet er ganske fortrøstningsfulde for at dette kan lykkes i 2009.