Jenson Button og hans teamkammerat, Rubens Barrichello, har måttet udholde meget i de seneste 2 sæsoner, med racerbiler der kun lige akkurat har kunnet kvalificere næstbagest på gridden, og i 2008 var Button den dårligst placerede kører i en producents eget team.
Hertil skal det dog siges, at Honda opgav udviklingen af RA108 modellen meget tidligt på året, for at koncentrere sig om 2009 modellen. Derfor mener Ross Brawn også, at der er sandsynlighed for podiepladseringer i løbet af den kommende sæson.
Honda teknisk chef Ross Brawn, manden der skal bringe Honda i front.
”Ross har sagt, at vi vil få podiepladseringer på samme niveau som BMW-Sauber, men jeg håber på mere,” udtaler Jenson Button og forklarer, at hans eget mål er at kæmpe for sejre.
”Vi bliver nødt til at være positive, og personligt kan jeg næsten ikke vente med at komme i den nye bil,” kommer det fra Briten.
Jenson Button laver vægttræning, imens han håber på fremgang i 2009.
Der er dog ikke underskrevet nogen kontrakt mellem Honda og Jenson Button endnu, men briten har mere end indikeret at han gerne bliver i det japansk-ejede team.