Fra og med 2009-sæsonen vil en nyskabelse se dagens lys i Formel 1, KERS-systemet. Der er dog et enkelt team, som ikke er klar med systemet til åbningsløbet i Australien, og det er Toyota.
Indrømmelsen kommer ikke frivilligt fra Toyota-ledelsen.
“Det er meget usikkert, om vi stiller op til de første løb med et sikkert og pålideligt KERS, som vil give vores biler mere fart,” udtaler Toyota-teamets præsident, John Howett.
“Årsagerne er temmelig vigtige. Vi er sikre på, at vi har et godt system, og at vi har det under kontrol. Men sikkerhed har højeste prioritet for os,” fortsætter præsidenten.
Energien i KERS dannes i bremserne, i, hvad der ligner en gammeldags bremsetromle. Her er det forhjulet på en Toyota TF108.
Toyota har været tvunget til at indrømme, at teamet ikke kører med KERS i starten af 2009-sæsonen, efter at McLarens teamchef, Ron Dennis, ved en FIA pressekonference, har fortalt at ét enkelt team ikke ikke vil stille op med systemet i Melbourne næste år.
Efter løbet i Kina holdt FOTA et møde, hvor samtlige teams, i fortrolighed, drøftede hvert teams fremskridt med udviklingen af deres version af KERS.
Howett udtrykker naturligt nok vrede over, at fortroligheden fra mødet er blevet brudt.
“Jeg er fortørnet over, at nogen har nævnt det,” fortsætter han. “Det var et ægte møde i absolut fortrolighed, hvor samtlige tilstedeværende ærligt og redeligt drøftede tingene... og vi oplyste, hvad der var vores særlige situation i øjeblikket,” slutter Howett.
Selv om FOTAs medlemmer allerede har brugt en del penge på at udvikle KERS, er der bred enighed om, at et standardiseret system vil være at foretrække i en tid, hvor hvert team er tvunget til stram omkostningsstyring.
Selv om han ikke ser sådan ud, er John Howett, Toyotas præsident, fortørnet på Ron Dennis.
Man forstår John Howett, når han begrunder forsinkelsen hos Toyota med sikkerhed. En tekniker hos BMW Sauber mærkede på egen krop, hvad det vil sige, hvis sikkerheden mangler.
Se videoen fra BMW Saubers test af KERS i
denne artikel.
KERS (Kinetic Energy Recovery System) er et system, hvor bremsekraften opsamles og omdannes til energi, der igen kan bruges til andre dele af bilen, periodisk kraftforøgelse og lignende.