• Forside

Schumi lykønsker Lewis Hamilton

Den mangedobbelte ex-verdensmester Michael Schumacher var overvældet oven på afslutningen på det brasilianske Grand Prix, selv om han ikke var til stede i Brasilien. Samtidig lykønsker han Lewis Hamilton med VM.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 5/11 2008 klokken 04:11

En finale aldrig set tidligere. Det sagde Michael Schumacher ovenpå afslutningen af årets verdensmesterskab. Hverken som tilskuer eller som kører har han oplevet noget lignende.

”Jeg lykønsker Lewis Hamilton og jeg sender mine varmeste hilsner til Felipe.”

”Sikken en finale. Jeg er stadig overvældet af løbet. Jeg har aldrig set noget lignende, ikke som racerkører og ikke som tilskuer – man kan sandsynligvis sige, at det var skæbnen.”

Felipe Massa og Lewis Hamilton på gridden inden løbsstart

Michael Schumacher siger, at Felipe Massa kan være stolt af sin indsats, og nu burde der ikke være tvivl om den lille brasilianers evner.

”Han kan forlade løbet med hovedet højt. Med den indsats må han have overbevist de folk, som stadig tvivlede på hans kørerevner. Han vil helt sikkert angribe igen til næste år.”

RELATEREDE NYHEDER