Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 28/10 2008 klokken 13:10
Ifølge den tyske Formel 1-pilot, Nick Heidfeld, har 2008 sæsonen givet ham den bedste racerbil nogensinde, men den har også været svær at håndtere, hvorfor han ikke har fået det optimale ud af den.
”I forhold til hvad jeg kunne få ud af min bil har 2008 sæsonen været en utrolig svær sæson for mig,” indrømmede Nick Heidfeld, der det meste af sæsonen har stået i skyggen af Robert Kubica i den anden BMW Sauber racer.
”Jeg kan faktisk ikke mindes at jeg har haft det svære, selv ikke i de andre klasser jeg har kørt i,” kom det yderligere fra ham.
”Der er ingen tvivl om, at det er den bedste bil jeg nogensinde har kørt, men vi var ofte ikke gode venner og der var ting der ikke passede til min kørestil.”
”Men når jeg nu ser tilbage på sæsonen, er jeg rimeligt tilfreds og ser frem til en ny sæson sammen med BMW Sauber og forhåbentlig endnu bedre resultater,” sluttede tyskeren.