Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 15/3 2006 klokken 15:03
Den nuværende Super Aguri F1's tredjekører Franck Montagny kan blive hos holdet, hvis han ønsker dette. Trods meget flotte testtider for to hold på Sebring i forbindelse med Champcar tests var Franck Montagny i forhandlinger med to hold.
PKV Racing som har signet Katherine Legge til det ene sæde og Oriol Servia, der sidste år vandt sin første sejr i Champcar har taget pladsen hos det ene team, som Franck Montagny talte med. Det andet hold er Rocketsports Racing, som franskmanden stadig ligger i forhandlinger med.
Problemet med Rocketsport er, at de ikke vil betale de penge, som Franck Montagny forlanger, og forhandlingerne er dermed gået i hårdknude. Det betyder i stedet, at Franck Montagny kan forblive Super Aguris testkører.
Selv om Super Aguri måske ikke er det bedste hold at være tilknyttet i øjeblikket, så kan det alligevel gå hen og ende med et par Formel 1 løb i løbet af sæsonen.
Takuma Sato er sikker. Han har kørt Formel 1 i 3 fulde sæsoner og taler glimrende engelsk. Satos holdkammerat Yuji Ide er det uskrevne blad. Han har nationaliteten med sig, men han kender ikke banerne og hans engelske er ikke særlig godt, så det besværliggør tingene en del for det nye team.
Dette kan give Franck Montagny chancen. Muligvis overfor en direkte test mellem ham og Yuji Ide. Men vi får se, hvad fremtiden byder på.