• Forside

3. frie træning på Fuji. Kubica hurtigst

BMW er tilbage på toppen, da Kubica er hurtigste mand rundt på den japanske Fuji bane i den tredje træning, der som lovet, var en af de våde af slagsen. Massa og Hamilton var langt nede.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 11/10 2008 klokken 06:10

Vi hørte Dr. Mario Theissen fra BMW Sauber udtale sig i går, at deres racere var sat op til regnvejr, hvorfor de ikke klarede sig så godt i går. Det var vist ikke bare en historie.

Da morgenens tredje frie træning blev skudt i gang, var der tale om en udfordrende bane, der var meget våd efter et skybrud lige op til træningen. Det var dog tørt under hele træningen.

Det var Felipe Massa i Ferrari, der var den dominerende mand det meste af træningen, men sidst i træningen satte han ingen nye tider, hvilket sendte ham ned på en syvende plads.

Banen tørrede godt op, men flere hold valgte alligevel ikke at køre så meget på den udtørrende bane, måske fordi man satser på en rigtig våd kvalifikation og derfor ikke vil ødeligge den opsætning man fik på plads i starten af denne tredje træning.

Lewis Hamilton kørte sin McLaren ind på en 11. plads med kun 8 fuldførte omgange i bagagen, mens hans holdkammerat Kovalainen, måtte se sig henvist til 15. pladsen, lige foran Kimi Räikkönen i den anden Ferrari.

Jenson Button, der sluttede på en 18. plads med sin Honda, var denne trænings flittigste mand, men 26 omgange er ikke ligefrem mange omgange, men i forhold til Hamilton og Kovalainen, der kun kørte henholdsvis 8 og 10 omgange, har Honda-piloten været på seriøst overarbejde.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER