• Forside

Officielt: Heidfeld og Kubica bliver hos BMW

Så er det officielt, Nick Heidfeld og Robert Kubica kører begge for BMW Sauber i 2009 også. Det betyder også, at vi snart kan forvente at se Alonso blive bekræftet hos Renault.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 6/10 2008 klokken 13:10

Det sidste rimeligt sandsynlige hold, som Renault piloten Fernando Alonso kunne ventes at skifte til, efter Ferrari officielt meldte ud, at de kører videre med Felipe Massa og Kimi Räikkönen og nu også BMW Sauber at de fortsætter med Nick Heidfeld og Robert Kubica, er efterhånden forsvundet.

Selvom Nick Heidfeld længe har haft sin kontrakt med BMW Sauber på plads, var der mange der havde forventet at han havde fået en fyreseddel efter denne sæson, da han har haft meget svært ved at leve op til Kubicas resultater.

Men alle gætterier er nu gjort til skamme. Dr. Mario Theissen har nu officielt meldt ud, at BMW Sauber fortsætter med deres nuværende kørere, mindst en sæson mere.
Samtidig bliver Christian Klien også bekræftet som holdets testpilot.

”Vi ser vores kørere lineup, som et rigtigt godt hold, der giver os alt det vi kan håbe på i forbindelse med udvikling af vores bil,” kom det fra Theissen, der ikke er i tvivl om, at BMW Sauber også vil nå deres mål i 2009.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.