• Forside

Stewart tror fortsat på Massa

Den tidligere Formel 1 verdensmester og holdejer, skotten Sir Jackie Stewart, tror stadig på, at det bliver Felipe Massa og Ferrari der løber med mesterskabet, selvom han ikke formåede at tage point i Singapore.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 3/10 2008 klokken 11:10

Singapores Grand Prix var noget af en katastrofe for Felipe Massa, der måtte se, at Lewis Hamilton sikrede sig yderligere 6 point og derved bragte sig 7 point foran brasilianeren, med kun tre løb tilbage af sæsonen.

Men til trods for Massas uheld og større afstand til den førende i mesterskabet, tror Sir Jackie Steward stadig, at Felipe Massa sikre sig sit første verdensmesterskab i år.

”Felipe er den pilot i feltet der har udviklet sig mest i år,” kom det fra Stewart. ”Han har været konstant hurtig, uden at have hverken bølge toppe eller dale.”

”I forhold til sidste år, hvor han også var hurtig for det meste, men havde tider hvor intet fungerede for ham, har han været konstant hurtig i år og kun uheld er skyld i, at det ikke er ham der ligger forrest i kampen om mesterskabet,” tilføjede skotten.

”Jeg er stor fan af Massa og hans kørerstil og jeg er sikker på, at han vil vinde mesterskabet.”

Stewart mener også, at Ferrari har den bedste bil, i hvert fald når det er tørvejr. At McLaren er bedre når det regner, erkender han dog også.

”Der er tre løb til bage og således 30 point der kan vindes, så mesterskabet er stadig meget åbent, Hamilton behøver kun udgå en gang samtidig med at Massa vinder, for at der er byttet rundt i stillingen,” sluttede Sir Jackie Stewart.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.