• Forside

Kimi hurtigste mand

Den meget udskældte Ferrari pilot, Kimi Räikkönen blev endnu engang noteret som den hurtigste mand i weekenden, da Singapores Formel 1 Grand Prix blev afviklet. Et løb han senere udgik fra.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 1/10 2008 klokken 11:10

Der er ikke mange lyspunkter for Kimi Räikkönen for tiden, men hurtig er finnen stadig.

I 10 ud af de 15 løb der er blevet afviklet i år, er det den finske Ferrari pilot, der har endt som den hurtigste mand over en enkelt omgang.

Det betyder så samtidig, at Kimi tangere Michael Schumachers rekord med 10 hurtigste omgange på en sæson, som tyskeren sikrede sig i 2004.

Hvis det lykkes for Räikkönen at blive noteret for hurtigste omgang, når Formel 1 feltet næste gang kører i Japan, vil han således sikre sig rekorden. Schumacher havde kun 16 løb til at tage de 10 hurtigste omgange i, derfor må det være mest rigtigt hvis det også sker indenfor 16 løb og ikke de 18 løb der er på sæsonen i år.

Räikkönen tangerede i øvrigt også rekorden i 2005, da han kørte for McLaren.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER