• Forside

Formel 1 med reflekser

Aftenløbet i Singapore byder på en del udfordringer, især mørket og det kunstige lys vil kræve visse tilpasninger, men lygter på bilerne forbliver dog en god joke. Men reflekser kommer der på alle bilerne.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 24/9 2008 klokken 09:09

Der bliver ikke tale om store traditionelle reflekser på Formel 1 bilerne i Singapore, men Bridgestone har valgt at lave den hvide streg på de bløde dæk og regnvejrsdækkene i refleksmateriale.

Bridgestone har taget beslutningen, for at det skal være lettere at se hvilke dæk der er på bilerne, da det kan være svært at se en hvid streg i kunstigt lys.

”Vi forventer ikke det vil ændre noget på dækkene, men at det vil være til gavn for tilskuerne,” udtalte Bridgestones direktør for motorsports dæk, japaneren Hirohide Hamashima.

Hamashima udtaler også, at Singapore løbet bliver en større udfordring end normalt, da det er en bane, der aldrig før har været i brug.

”Normalt kan vi bruge de data der foreligger fra banen, også selvom det ikke er vores dæk der er blevet brugt, men her er det noget helt nyt, så det bliver spændende,” sluttede japaneren.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER