• Forside

2. frie træning på Spa. Alonso hurtigst

Det var noget overraskende Renaults dobbelte verdensmester, Fernando Alonso, der sluttede i toppen af feltet efter dagens anden frie træning på Spa banen i Belgien.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 5/9 2008 klokken 21:09

Den ventede regn kom, da Formel 1 feltet var kommet i gang med dagens anden frie træning, hvilket flere beviste gav dem noget af en udfordring.

Efter feltet havde kørt de første tyve minutter på en tør bane, kom der en så stor byge regn, at der blev holdt en lille pause, mens den værste nedbør faldt.

Efter pausen var Kimi Räikkönen hurtigt ude i sin Ferrari. Ismanden, som så mange gange har bevist, at han er en sand mester i regnvejr, blev dog overrumplet af de vanskelige forhold og røg en tur i dækbarieren, hvor han mistede hækvingen.
Finnen kunne dog for egen kraft retunerer til pitten.

Uheldet betød dog, at dækbarieren blev beskadiget så uheldigt, at der løb en del ekstra vand på banen, hvilket så igen betød, at Giancarlo Fisichella fik sig noget af en overraskelse, da han ramte pytten.
Det sendte ham voldsomt i dækkene, hvilket kostede ham både front og bagvingen på Force India raceren.
Dette betød så, at 2. Træning igen fik det røde flag.

Sidst under træningen, var banen igen begyndt at tørre op, hvilket gav travlhed rundt på den belgiske asfalt.

Hen mod slutningen, kom så dagens helt store overraskelse, da Fernando Alonso satte hurtigste tid, tilmed på de hårde dæk.

Felipe Massa tog sig af den næsthurtigste tid, mens Heikki Kovalainen fik sin McLaren rundt i tredje hurtigste tid.

En der dog har en god dags arbejde foran sig, inden morgendagens kvalifikation, er Kimi Räikkönen, der ikke kom i gang igen efter hans uheld.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER