Et af de mere spændende rygter, der florerer på internettet indikerer, at David Coulthard er i gang med de sidste to løb i hans Formel 1-karriere. DC skulle køre sit sidste løb på Monza, og derefter overlade sædet til Sebastian Vettel fra Toro Rosso, som så vil køre de sidste fire løb for moderteamet.
Er Sebastian Vettel i gang med at køre de sidste løb for Gerhard Berger
Et sådant skifte vil skabe en ledig plads hos Toro Rosso, og da GP2 kalenderen slutter på Monza, så vil det være muligt for Toro Rosso at teste op til fire kørere i en løbssituation inden man vælger den eller de personer, der skal køre for holdet i 2009.
Vi ved allerede, at Sebastien Buemi fra Trust Team Arden (ledet af Christian Horner) og Takuma Sato skal teste for Toro Rosso på Jerez efter det italienske Grand Prix. Vi ved også, at Anthony Davidson har været omtalt som et muligt emne, som minimum som testkører for teamet. Der er også Bruno Senna, som de sidste tre år har været sat i forbindelse med Toro Rosso på grund af Gerhard Berger.
Vender Takuma Sato tilbage som løbskører i 2008?
Bruno Senna er en mand, der er meget i medierne. Han er sat i forbindelse med testkørersæder hos McLaren (Onkel Ayrtons gamle team) og BMW Sauber, samt det ene løbssæde hos Gerhard Bergers Toro Rosso team (Onkel Ayrtons gamle holdkammerat og ven). Bruno Senna afkræfter dog alt, og vil kun bekræfte, at hans management team er i kontakt med flere teams. Ikke hvad det indebærer.
Vi skrev i weekenden, at Anthony Davidson var på vej til USA for at teste for Panther Racing. Den test kan vi nu godt skyde ned, da Panther Racing netop har skrevet kontrakt med 2005 Indy 500 og IndyCar Series-mesteren Dan Wheldon. Wheldon bliver hos Target Chip Ganassi erstattet af 2007 Indy 500 og IndyCar Series-mesteren Dario Franchitti, der efter et katastrofeår i NASCAR mesterskabet vender tilbage til formelbilerne.
Bruno Senna - Toro Rosso kører eller BMW/McLaren testkører i 2009?
Tilbage til Formel 1. Fire løb, fire kørere. En oplagt mulighed for at teste kørernes evner i en løbsweekend uden, at det rigtig koster noget for Toro Rosso. Det bliver spændende at se, hvad de næste par uger bringer.