Indenfor IT-branchen snakker man konstant om næstegenerationsmaskiner. Nu har Ferrari bestilt en avanceret næstegenerationssimulator, som skal være bedre end McLarens. På den måde håber Ferrari de kan lukke hullet op til McLaren.
Den amerikanske virksomhed, bosiddende i New York, Moog er blevet bestilt til at bygge og installere en ny simulator til opsætning på Maranello. Moog er ikke en hvilken som helst virksomhed. Moog er involveret indenfor luftfarten og militærløsninger, og har masser af erfaring indenfor simulation.
Ferraris chef for car performance Marco Fainello har bekræftet bestillingen.
”Den dynamiske simulatior er et nyt skridt i at udvikle virtuelle tests, som kan give kørerne den rigtige følelse af at være i et rigtigt miljø og få den direkte feedback fra deres handlinger.”
Kimi Raikkonen bryder sig ikke om simulatorer. Han lærer bedre på banen.
Kimi Raikkonen er dog ikke glad for simulatorer.
”For at være ærlig, så er det ikke noget jeg bryder mig om. Jeg har altid været i stand til at lære nye baner hurtigt at kende.”
Ferrari har brugt Fiats simulator i Centro Ricerche til at lære Valencia-banen at kende.
Hvornår simulatoren er klar vides ikke endnu, men et godt bud vil være i starten/midten af 2009.